Om forfatterne

Konsulent Kirsten Andersen, ejer firmaet ”Mnemosyne Kurser & Forlag”

Selvstændig siden 1991. Inden da havde jeg arbejdet 8 år i brancheorganisationen ”Danske Slagterier” med sekretariats- og informationsopgaver. Jeg holder kurser, seminarer og foredrag om Mind Map teknik, Planlæg bedre – få mere tid, Bedre mødekultur, Referentens magt, Præsentation- og argumentation, Målrettet læsning samt Forhandlingsteknik. Nogle af kurserne udbydes som åbne kurser gennem Teknologisk Institut. Jeg har altid interesseret mig meget for hvordan man opnår en god balance mellem arbejde, familie og fritid. Med et spændende job, mand og to børn født i 1998 og 2001 – så er der rig mulighed for at tage ”egen medicin”.

Konsulent og illustrator Claus Bekker Jensen, ejer firmaet Visuel Vision.

“Skab forståelse gennem fælles billeder” er min grundlæggende filosofi som formidler. Jeg underviser primært inden for det visuelle/grafiske område på kurserne: “Grafisk facilitering”, “Visuel og kreativ formidling” og “Visuel Mind Mapping”. Virker desuden som visuel referent ved konferencer, workshops o.lign. Som illustrator arbejder jeg bl.a med illustration af bøger, publikationer og kursusmaterialer.

Konsulent Mariann Bach Nielsen, ejer af firmaet 2vejs kommunikation siden 1999.

Inden da havde jeg arbejdet som underviser og konsulent, først i folkeskolen, siden i brancheorganisationen ”Danske Slagterier” og detailkæden Netto. Jeg holder kurser, foredrag og træner individuelt i ”Planlæg bedre – få mere tid”, “Plan i eget arbejde”, “Styr på tid og ressourcer”, “Plan Better – Get More Time”, ”Skriv bedre tekster”,”Præsentation – du er på”, ”Notat- og referatteknik” og ”Mindmapteknik”. Mit fokus er at omsætte teorier til enkle og brugbare teknikker – og at inspirere andre til at opnå en god balance i livet. Jeg arbejder selv målrettet på at bruge teknikkerne fra bogen her til at skabe plads til alle de gode ting: mand, børn, børnebørn, venner, hund, ture på racercyklen – og ikke mindst jobbet som selvstændig.